| sagde skolebestyrer Peter Hehnel henvendt til årets afgangselever:1
Kære dimittender – Når nu jeg siger ordene valg og valgår, så tænker I vel, at det er det da ikke værd at tale om her i dag, for folketingsvalget er jo overstået for længst. Det er såmænd rigtig nok, men alligevel synes jeg, at jeg i min dimissionstale til jer her i år udmærket godt kan tillade mig at bruge dette tema. Tilsyneladende har valget og dets resultater ikke medført nogen forbedring her i landet. Utilfredsheden og intolerancen er ikke formindsket en tøddel. Dette mærkedes under overenskomstforhandlingerne og ikke mindst i de mange strejker. Man kunne nemt fristes til at konkludere, at så må det have været et dårligt valgresultat, og at én af årsagerne til dette måske er denne, at der er alt for mange partier at vælge imellem. Nå – jeg er ikke den rette til at bedømme dette, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er jo så typisk for menneskelivet som sådan, for her stilles vi jo atter og atter over for dette at skulle vælge, og her har vi faktisk også alt for meget at vælge imellem. Som ofte er det ret så banale valg, men ikke sjælden stilles vi over for valg, der viser sig at være af meget stor betydning for én og for ens hele tilværelse. Indtil nu har de mest betydningsfulde valg, som I har skullet træffe, vel hovedsagelig drejet sig om jeres hårlængde, og for enkelte af pigernes vedkommende har det været, hvilken hårfarve der nu passede sig bedst. De mindre og knapt så betydningsfulde valg har I trygt overladt til mor eller far derhjemme at træffe for jer. Nå – spøg til side. Mine ord skulle blot føre jer derhen og forstås på denne måde, at det indtil nu har været nemt for jer at vælge. I har jo indtil nu kun skullet vælge mellem, hvad de voksne syntes var ret og rigtigt, og de fleste af jer har vel lyttet til mor eller far derhjemme og ladet dem om at træffe de nødvendig valg for jer. De har valgt jeres skoleform. De har været medbestemmende ved jeres valg af videreuddannelse m.m., og I må vel erkende, at dette har været medvirkende til at skabe en vis form for tryghed og stabilitet i jeres tilværelse. I de såkaldt gode gamle dage, da var forældrenes indflydelse på børnenes valg vel noget mere udtalt, end det er tilfældet i dag, hvor desværre alt for mange børn og unge tvinges til at vælge og til at skulle vise forståelse for mangt og meget, som de overhovedet ikke har skygge af forudsætninger for at forstå. Denne tvang udnyttes på mange måder, idet der så afgjort finder en vis form for manipuleren med børnene sted. Det høres bl.a. på de udtalelser, som mange unge kommer med. Det ses tydeligt i deres påklædning, og det er ganske mærkbart i den opførsel, de lægger for dagen, ligesom den desværre viser sig alt for ofte i unge menneskers indstilling til mange af livets største værdier. Det forholder sig nu engang således, at – når nogen taler om noget, som de ikke kender ret meget til – og det er der desværre ikke kun unge mennesker, der gør, så er de ret så tilbøjelige til at forfladige begreberne og derved få selv de største problemer til at se noget så simple og noget så enkle ud. Der er mange ting ude i den store verden, som vi mere eller mindre tvinges til at tage stilling til. Der sker mangt og meget i vor eget lille land, som vi bør tage stilling til. Nogle har det let i den retning, for de har tilsyneladende ingen skrupler med hensyn til at bedømme og især til at dømme, for – som jeg sagde før – så forenkles det hele jo så pragtfuldt, når man intet videre kendskab har til begivenhederne og især til deres årsager. Det er nu engang sværere, end I måske tror, at skulle tage stilling til begivenhederne omkring os til deres årsager. For dertil kræves der nogen viden og forståelse, og hvis man mener, at man er så dygtig, så man er i besiddelse af den fornødne viden og forståelse, så tvinges man også her til at tage et valg. Af og til kan jeg ikke lade være med at tænke på, at her i kravet om en sådan stillingtagen ville det være rart, om man kunne forenkle begreberne lidt. For ærligt talt: Ville det ikke have været rart, især i dette valgår og i disse overenskomsttider og strejketider, om menneskene som sådan undlod at holde alt for meget med dem, der stiller store krav på enkeltes eller en ligge gruppes vegne, men – at man i stedet vælger at stå der – hos dem – der har helheden og dermed de manges vel i tankerne. En indstilling som denne og tilmed dette, at man forsøger at leve derefter, ville så sandelig være med til at forøge tryghedsfølelsen hos os alle. På denne dag i dag ligger jeres opfattelse af begrebet tryghed vel bl.a., deri, at I må få jeres ønsker opfyldt, om at få lov til at udnytte jeres evner på en uddannelse, der – om ikke kan garantere jer lykken som sådan, men dog være medvirkende til, at I får lov til at virke med noget, får lov til at arbejde med noget som har jeres store interesse. Det ville i den forbindelse være rart, om I har truffet jeres valg om videreuddannelse eller kommende erhverv udfra erkendelsen af, at det nu engang er nødvendigt med forståelse fra jeres side, nemlig en forståelse for, om I nu også mager, og om I nu også har de rigtige evner og den fornødne interesse til at kunne gennemføre den ønskede uddannelse. Af samtaler med flere af jer har jeg af og til fået det indtryk, at nogle af jer baserer jeres fremtid på noget i retningen af ønsketænkning, på illusioner om, at det nok skal gå det hele sådan helt af sig selv, og det gør det måske også, under forudsætning af, at man er tilfreds med en uengageret tilværelse. Her på skolen, kollegiet og kostafdelingerne har vi bestræbt os på at bibringe jer forståelse af, at man bør leve, og at man bør opføre sig udfra det, der ligger gemt i tanken om FRIHED under ANSVAR. Vi er af den bestemte opfattelse, at det ikke alen lyder godt, men det så sandelig også er rigtigt, bl.a. ud fra erkendelsen af, at det er så overmåde betydningsfuldt at lære børn og unge, hvad der egentlig ligger i dette at føle ansvar over for noget og især over for andre. Det er ikke så almindeligt endda at møde forståelse for denne ansvarsfølelse selv hos voksne mennesker. Denne følelse, der jo faktisk er eller rettere burde være noget af det mest fundamentale for os mennesker, forfladiges jo meget i dag ikke alene blandt skoleelever, men så sandelig også blandt voksne. Det er nu engang nemt at råbe op om FRIHED til ditten og om FRIHED til datten og endda gå så vidt, at man forbinder denne råben med begrebet RETTIGHEDER: Ser I, der er jo så nemt så nemt, når man altså blot tillader sig at se stort på at begreb som ANSVAR f.eks., hvis man ser bort fra det ansvar, man bær have over for sine skolekammerater, eller virksomheden man arbejder i, skolen man går i, samfundet som sådan, for ikke at tale om det store ansvar man bør føle over for sig selv. I dette valgår, strejkeår og overenskomstår har vi også hørt råben op om SOLIDARITET og om FRIHED. Fra nogle kanter ymtedes der også om LIHED og sågar endda om BRODERSKAB. Lyt engang til disse ord FRIHED, LIGHED OG BRODERSKAB. Der er smel i dem. De lyder godt. For mange år siden var de af virkelig betydning som slogan betragtet, og ved en overfladisk betragtning, så er de det stadigvæk. MEN – gennem en nøjere analyse, så går det op for én, at det er meget, meget svært at leve op til disse ord, og til de krav de stiller til én, end det sådan umiddelbart ser ud til. For det er nu engang så forbasket svart at leve op til begrebet LIGHED, hvis man samtidig stiller kravet om FRIHED. For kræver man lighed og tilmed TRYGHED, så ligger det i luften, at man må have andre til at bestemme for sig, og med kravet om FRIHED, og opfyldelsen af dette krav så følger der også en vis form for risiko med. For hvad er det egentlig, man ønsker frihed til, eller om man vil, frihed fra? Begrebet BRODERSKAB tager jeg til sidst. Ordet lyder mildest talt forjættende. Alene tanken om, at alle mennesker skulle blive brødre, får det til at svimle for én. Men – når man så hører om den megen vold, der finder sted i vort eget lille land, og når man dagligt hører om mennesker, der prøver på at berige sig på andres bekostning, gennem mere eller mindre uærlige midler eller udfra opfattelsen af, at den kloge har ret til at udnytte den mindre kloge, ja, så må vi vel erkende, at et sandt broderskab mellem menneskene er og bliver en meget skøn, men utopisk drøm. For BRODERSKAB kan kun opfattes som velvilje og kærlighed mellem alle mennesker – uanset race, religion eller politisk opfattelse. Der må altså være noget i retningen af det, som man forstår ved NÆSTEKÆRLIGHED. Min ord til jer kan måske lyde lidt pessimistiske, men jeg er trods alt af den bestemte opfattelse, at mangt og meget i tilværelsen kan blive meget bedre for os alle, når blot vi ikke er bange for at se tingene og erkende dem, som de nu engang er, og når man ikke holder sig tilbage for at prøve på at forstå dem, og især når man prøver på ikke at gøre det ud fra snævre interesser. På internationalt plan skal der idelig træffes valg, der er af stor betydning for hele menneskeheden. Inden for vort eget lille lands grænser skal der træffes afgørelser og valg, der er af stor betydning for os alle. MEN de største og for os vel nok de mest betydningsfulde valg, er sikkert dem, der vedrører os selv og især vor egen fremtid, og som nødvendigvis skal træffes af os selv. Jeg vil ønske for jer – kære dimittender – at jeres opvækst, og at jeres skolegang indtil nu har været at en sådan betydning og så værdifuld for hver enkelt af jer, at det har været medvirkende til at bibringe jer den nødvendige forståelse af, at menneskets indsats her i livet for en stor del består deri, at det må vælge, og at det gennem personlige valg er med til at forme sin egen skæbne og ikke så sjældent endda er man ud fra disse valg med til at påvirke andres2 Kalundborg Folkeblad skrev: Gennem personlige valg skaber man egen skæbne sagde skolebestyrer Peter Hehnel, Jyderup Realskole, ved årets dimissionsfest. - Det er første gang i skolens ca. 90 årige historie, at vi har haft så stort et antal dimittender - nemlig 74, sagde skolebestyrer Peter Hehnel, Jyderup Realskole, bl.a. i sin velkomst ved dimissionsfesten i formiddag i "Laden" på Søbæksgården i Jyderup, ligesom han kunne oplyse, at alle har klaret sig og ingen er dumpet, det er også glædeligt, at kunne konstatere at ingen af vore dimittender skal ud i arbejdsløsheden. Alle har enten fået arbejde eller forsætter uddannelsen på en anden skole, så der er meget vi kan glæde os over i dag, sagde skolebestyreren. Svært at træffe valg Efter sangen "jeg elsker de grønne lunde", talte skolebestyreren til årets dimittender og tog sit udgangspunkt i ordene valg og valgår. Indtil nu er de mest betydningsfulde valg, som I har skullet træffe, vel hovedsagelig drejet sig om jeres hårlængden, og for pigernes vedkommende hårfarven. Det har indtil nu været ret nemt for jer at vælge. I har jo indtil nu kun skullet vælge mellem hvad de voksne syntes var ret og rigtigt, og de fleste af jer har vel lyttet til mor eller far, og ladet dem om at træffe de nødvendig valg. I de såkaldte gode gamle dage var forældrenes indflydelse på børnenes valg vel noget mere udtalt, end det er tilfældet i dag, hvor desværre alt for mange børn og unge tvinges til at vælge og til at skulle vise forståelse for mangt og meget, som de overhovedet ikke har skyggen af forudsætninger for at forstå. Denne tvang udnyttes på mange måder. Det høres bl.a. på de udtalelser, som mange unge kommer med. Det ses tydeligt i deres påklædning, og det er ganske mærkbart i den opførsel, de lægger for dagen, ligesom den desværre viser sig alt for ofte i unge menneskers indstilling til mange af livets største værdier. - Det er nu engang sværere, end I måske tror, at skulle tage stilling til begivenhederne omkring os og til deres årsager. Af og til kan jeg ikke lade være at tænke på, at her i kravet om en sådan stillingtagen ville det være rart, om man kunne forenkle begreberne lidt. For ærligt talt ville det ikke have været rart, især i dette valgår og i disse overenskomsttider og strejketider, om menneskene som sådan undlod at holde alt for meget med dem, der stiller store krav på enkeltes eller en lille gruppes vegne, men - at man i stedet vælger at stå der - hos dem - der har helheden og dermed de manges vel i tankerne. En indstilling som denne og tilmed dette, at man forsøger at leve derefter, ville så sandelig være med til at forøge tryghedsfølelsen hos os alle, sagde skolebestyreren. Frihed under ansvar Her er skolen, kollegiet og kostafdelingen har vi bestræbt os på at bibringe jer forståelse af, at man bør leve, og at man bør opføre sig udfra det, der ligger gemt i tanken om "Frihed underansvar". Vi er af den bestemte opfattelse, at det ikke alene lyder godt, men at det så sandelig også er rigtigt bl.a. ud fra erkendelsen af, at det er så overmåde betydningsfuldt at lære børn og unge, hvad der egentlig ligger i dette at føle ansvar over for noget og især over for andre. Mine ord til jer kan måske lyde lidt pessimistiske, men jeg er trods alt af den opfattelse, at mangt og meget i tilværelsen kan blive meget bedre for os alle, når blot vi ikke er bange for at se tingene og erkende dem, som de nu engang er, og når man ikke holder sig tilbage for at prøve på at forstå dem, og især når man prøver på ikke at gøre det ud fra snævre interesser, sagde Peter Hehnel På internationalt plan skal der idelig træffes valg, der er af stor betydning for hele menneskeheden. Inden for vort eget lille lands fræser skal der træffes afgørelser og valg, der er af stor betydning for os alle. Men de største og for os vel nok de mest betydningsfulde valg, er sikkert dem, der vedrører os selv og især vor egen fremtid, og så nødvendigvis skal træffes af os selv. Jeg vil ønske for jer - kære dimittender - at jeres opvækst, og skolegang indtil nu har været af en sådan betydning og så værdifuld for hver enkelt af jer, så det har været medvirkende til at bibringe jer den nødvendige forståelse af, at menneskenes indsats her i livet for en stor del består deri, at det må vælge, og at det gennem personlige valg er med til at forme sin egen skæbne og ikke så sjældent endda, er man ud fra disse valg med til at påvirke andres, sluttede skolebestyrer Peter Hehnel Han overrakte derefter eksamensbeviserne til årets afgangselever. Dimittendernes nævnes3 og fortsætter; Festlig dimission med flagallé Årets dimittender - med flere af pigerne i lange hvide kjoler - i prosession gennem flagallé fra Jyderup Kollegiet til Søbæksgården"s festsal, - det var den virkelig festlige optakt til dimissionsfesten i lørdags, for Jyderup Realskole, til og med denne gang med det hidtil største samlede afgangsantal, nemlig 74 elever. Skolebestyrer Peter Hehnel kunne byde velkommen til så mange festdeltagere, at festsalen var stuvende fyldt. I velkomsten udtrykte han samtidig glæde over hvor meget positivt der var at notere, i første række, at alle havde klaret eksamen, at ingen skulle ud i arbejdsløshed og at alle havde stået loyalt sammen om opgaverne. Festtalen blev holdt af formanden for den selvejende institution Jyderup Realskole og Kollegie, direktør Arly Mortensen, Kalundborg, der bl.a. udtalte, at det er hverdagens mange tilsyneladende små ting der bygger perspektivet op og dermed får betydning for helheden. - Der sker dog også enkelte større ting, som jo altid huskes, men det er helheden det kommer an på. Formanden kunne meddele, mellem de mere udadvendte begivenheder, at "Søbæksgården" nu er færdig ombygget, med et smukt resultat, og der er grund til, at rose håndværkerne, samt de medvirkende, pedellerne, skolens leder, Peter Hehnel, bestyrelsens næstformand Aksel Mathiesen, m.fl. Det er godt klaret og på alles vegne siger vi "Tak for det"! Et nyt indslag har været et forsøg med weekend kurser for hele det pædagogiske personale. Min personlige vurdering er, sagde formanden, at det bør gøres igen. Her får man en intern drøftelse af de daglige problemer - og ikke mindst fremtidens opgaver, baseret på en fællesdrøftelse, med en koordinering af ideer og tanker. Det bringer os nærmere hinanden i mange spørgsmål, frem mod en løsning til gavn for skolen og Kollegiet, således at det alt i alt munder ud i en tryggere, sikker og sund fremtid. Kursusleder var viceinspektør Ejvind Kjølby, hvis indsats fortjener at fremhæves. Kurset og afviklingen af dette, kan danne skole for mange. Henvendt til dimittenderne fremhævede formanden ønsket om, at de må finde en livsgerning der kan give livet indhold og glæde. - I skal vide, sagde han, at selvom I formelt forlader os, så vil vi gerne følge jer på den måde, at skulle der opstå problemer, som synes overskuelige, så går I ikke forgæves om råd og vejledning til jeres gamle skole - og naturligvis vil det også for jeres forældre og hjem være en glæde, at række jer en hjælpende hånd. Begge parter håber I vil benytte jer af dette. "God vind" De medarbejdere skolen skal tage afsked med, vil bestyrelsen ønske "god vind". til den nye, der kommer i stedet, byder vi velkommen. Lad os stå sammen om, at skabe et godt klima og et endnu bedre år, end det der er gået. Tak for tiden til alle, elever og medarbejder, og alles ønskes en rigtig god og solrig sommerferie. I tre afdelinger var der sang- og musikunderholdning, annonceret ved Lisbeth Hehnel, der selv medvirkede sammen med Charlotte Holmgreen og Carl-Christian Jespersen. Det klarede de til ug og fik fortjent bifald. Til de fællessange der blev sunget, akkompagnerede organist Aksel Mathiesen. Tak og præmier Skolebestyrer Hehnel's dimissionstale og dimittendernes navne blev, som bekendt, bragt i avisens lørdagsudgave. Lærer Knud Verner Hougaard takkede for gode samværsdage og indflettede lidt personlige betragtninger, hvorefter han overrakte præmier til de tre bedste elever i dansk, skænket af boghandler Preben Søvndahl-Petersen. De gik - for 10 klasse til Pia Erichsen, 3. Real B René Ebbesen og for 3 Real A til Jørgen Aage Hastrup. Søgelyset Viceinspektør Ejvind Kjølby fremdrog oplevelser fra de år hvor han havde fulgt eleverne, fra 5 klasse til 3. Real. Fra skolens side har vi skullet være med til at forme jer, hvad der ikke altid har været let fordi I er forskellige selvstændige mennesker. Derfor har vi været nødsaget til, at være bestemte - I vil måske kalde det hårde - en gang imellem, men det er sket efter bedste overbevisning og til jeres eget bedste. Nu går I ud i en spændende tilværelse, hvor I skal lære mere om, at omgås andre mennesker, og når I kommer ud for problemer, så husk også, at rette søgelyset mod jer selv, prøv at bedøm, hvordan I selv virker på jeres medmennesker. 70,2 år! Morsomt causerede klasselærer Kirsten Harthimmer over årenes samvær, nævnede ved navn elever fra forskellige (klasser)og fik det til, at hun, timemæssigt fordelt, havde undervist dem i tilsammen 70 år og 2 måneder! - Hvad I har lært, skal I nu til, at omsætte i det produktive, så husk at være positive og lær af de fejltagelser I gør. "Farvel og goddag" I sine afsluttende bemærkninger ønskede skolens leder, Peter Hehnel, lykke og held for de lærere der må siges "farvel" til. Tak for årene og en god indsats. De nye der hilses "goddag" glæder vi os til, et samarbejde præget af forståelse. - På skolen og dens mange afdelinger rundt om, er der forbedret for tusinder af kroner, og vi siger tak til bestyrelsen. Vi har et samarbejde af høj karat. Derfor; tak til alle. dimittenderne ønsker vi god sommerferie - og glem ikke, at I altid er velkomne på jeres gamle skole. I Kollegiets spisesal var der sammenkomst for dimittender og deres pårørende, som afslutning for en festlig dimission4 Holbæk amts venstreblad skrev; Samme tekst som fra frikvarter og Kalundborg folkeblad bort set fra indledningen; At 1977 var et valgår, var udgangspunktet for skolebestyrer Peter Hehnel, da han i formiddags holdt dimissionstalen ved afslutningsfesten på Jyderup Realskole, hvor 50 elever fra 3. real og 10. klasse tog afsked med skolen (her efter talen næsten enslydende med tidligere) Tilsyneladende har valget og dets resultater ikke medført nogen forbedring her i landet. Utilfredsheden og intolerancen er ikke formindsket en tøddel. Dette mærkedes under overenskomstforhandlingerne og ikke mindst i de mange strejker. Man kunne nemt fristes til at konkludere, at så må det have været et dårligt valgresultat, og at én af årsagerne til dette måske er denne, at der er alt for mange partier at vælge imellem. Nå – jeg er ikke den rette til at bedømme dette, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er jo så typisk for menneskelivet som sådan, for her stilles vi jo atter og atter over for dette at skulle vælge, og her har vi faktisk også alt for meget at vælge imellem. Som ofte er det ret så banale valg, men ikke sjælden stilles vi over for valg, der viser sig at være af meget stor betydning for én og for ens hele tilværelse - der sker mange ting ude i den store verden, som vi mere eller mindre tvinges til at tage stilling til, forsatte Peter Hehnel. Der sker mangt og meget i vort eget lille land, som vi bør tage stilling til. Nogle har det let i den retning, for de har tilsyneladende ingen skribler med hensyn til at bedømme og især til at dømme, for så forenkles det hele så pragtfuldt, når man ingen videre kendskab har til begivenhederne og især til deres årsager. Det er nu engang sværere, end I måske tror, at skulle tage stilling til begivenhederne omkring os og til deres årsager. For dertil kræves der nogen viden og forståelse, og hvis man mener, at man er så dygtig, så man er i besiddelse af den fornødne viden og forståelse, så tvinges man også her til at tage et valg. - På internationalt plan skal der idelig træffes valg, der er af stor betydning for hele menneskeheden. Inden for vort eget lille lands fræser skal der træffes afgørelser og valg, der er af stor betydning for os alle. Men de største og for os vel nok de mest betydningsfulde valg, er sikkert dem, der vedrører os selv og især vor egen fremtid, og så nødvendigvis skal træffes af os selv. Jeg vil ønske for jer - kære dimittender - at jeres opvækst, og skolegang indtil nu har været af en sådan betydning og så værdifuld for hver enkelt af jer, så det har været medvirkende til at bibringe jer den nødvendige forståelse af, at menneskenes indsats her i livet for en stor del består deri, at det må vælge, og at det gennem personlige valg er med til at forme sin egen skæbne og ikke så sjældent endda, er man ud fra disse valg med til at påvirke andres, sluttede skolebestyrer Peter Hehnel. Årets dimittender fik derefter overrakt afgangsbeviserne5 |
| |  |
40 års jubilarer 30. juni 2017 på Søbæksgården Rene, Stina, Hanne, Tina, Chris, Jesper, Jørgen, Preben, Ken og Kent6 Se flere billeder 2017 Gensynsfest |